“Møder jeg Maria i selve dette at over­sætte? At blive indtrængt af tiltalen, af evigheden, hen­give sig til den som en opgave og drage om­sorg for den som en elskede, sørge tabet af den. Den mystiske erfaring? At give sig selv til det andet drevet af sin længsel, sit sår. Blive beboet af det andet, blive mindre sig selv. Sub­jek­tiviteten, der bliver så yderst forstørret, at den imploderer. Kærlighed?”

 

En tekst om erfaringen af at oversætte Mare Kandres Bebudelsen fra svensk til dansk. Teksten insisterer på kom­plek­si­teten og nød­vendigheden af oversættelse som en praksis, der består af et væld af stemmer, tider og steder, og som derfor er personlig og kollektiv på én og samme tid. Ikke mindst er teksten en kærlig­heds­erklæring til et værk og et forfatterskab.